

De første patienter inkluderet i vores kliniske studier
8. april 2022

InnoCon Medical deltager i ICS 2022 i Wien
16. august 2022Innovationsfonden og Avisen Danmark har begge udgivet en artikel om vores UCon projekt. Derudover har 14 regionale/lokale danske aviser udgivet historien. Artiklerne beskriver problematikkerne omkring inkontinens. Mange lider i stilhed, og studier viser, at hver femte voksne dansker kan være ramt. I mange tilfælde lider de ramte af lav livskvalitet. Vores nye produkt UCon, som er blevet godkendt til klinisk afprøvning, vil forhåbentligt gavne en stor gruppe af disse mennesker. UCon forventes at være CE-mærket i starten af 2024. Fire danske læger, Peter Christensen, og Jakob Duelund-Jakobsen fra Aarhus Universitetshospital, Niels Klarskov fra Herlev Hospital, og Niels Qvist fra Odense Universitetshospital er involverede i udviklingen og afprøvningen af UCon, og 40 udvalgte patienter fra hele landet skal teste UCon i en måned. Innovationsfonden støtter projektet med 6,5 millioner kr. Peter Christensen, professor, overlæge, dr.med. fra Aarhus Universitetshospital, er blevet interviewet til artiklerne og udtaler: "Hvis behandlingen virker, vil det i praksis betyde, at nogle patienter vil opleve, at de i stedet for at have mange ukontrollerede toiletbesøg om dagen og hyppige inkontinensepisoder, måske kun har en og med meget større kontrol." Peter Christensen fremhæver også, at de nuværende neurostimulationsbehandlinger er dyre og invasive, og UCon har potentialet til at udfylde et hul i den nuværende inkontinensbehandling: "Med sin simple adgang til relevante nerver tilbyder UCon en let tilgængelig og økonomisk overkommelig løsning, som ikke kræver operation." "Med det nye apparat vil det formentlig være muligt for os at sænke indikationerne for, hvornår vi kan tilbyde neurostimulation som behandling, og derved hjælpe mange flere patienter." fortsætter han. Sammen med vores kliniske partnere ser vi frem til resultaterne af den kliniske afprøvning og håber, at UCon kan tilbyde en behandlingsmulighed for de mange ramte mennesker.
Rekrutteringen til den kliniske afprøvning går godt, og her i juni er vi halvvejs som planlagt.